Diabetes – ernæring

Korrekt ernæring i type 1-diabetes

Først skal patienter med type 1-diabetes lære hvordan man korrekt estimerer kulhydratindholdet i et planlagt måltid. Først da kan de injicere den rigtige mængde insulin, der er nødvendig til næringsudnyttelse. Hvis der injiceres for lidt insulin før et måltid, kan hyperglykæmi forekomme. Hvis insulindosis er for høj, falder blodsukkeret for lavt – en hypoglykæmi (hypoglykæmi) truer. Både over- og under-sukker kan være farligt.

Den rigtige dosis insulin afhænger af typen og mængden af ​​kulhydratindtagelse. F.eks. Indeholder fuldkorn mere langkædede eller komplekse kulhydrater, til hvilke der er behov for lavere insulinniveauer end til hurtigere voksende, kortkædede kulhydrater. Sidstnævnte findes for eksempel i hvidt melprodukter og slik.

For lettere at kunne estimere andelen af ​​anvendelige kulhydrater i en mad, blev udtrykket Kulhydrat-enhed (KHE) indført. 1 KHE svarer til 10 gram brugbare kulhydrater og hæver blodsukkeret med 30 til 40 mg / dL. Især i fortiden i stedet for kulhydratenheder, den såkaldte Brødenheder (BE) brugt. Følgende gælder: 1 BE svarer til 12 gram kulhydrater.

Af den måde: Hver patient rådes til at gennemgå diabetesuddannelse og personlig ernæringsrådgivning efter diagnose. Der undervises blandt andet alt, hvad der er vigtigt ved den rigtige diætdiet.

Tips til Diabetes type 2-diæt

Ved type 2 diabetes mellitus reagerer kropsceller kun i mindre grad på det hypoglykæmiske hormoninsulin. dette insulinresistens foretrækkes af overvægt. Dette betyder: Den rigtige diæt til diabetikere med overvægt type 2 har en Vægttabet til målet. Regelmæssig fysisk aktivitet hjælper med at nå dette mål. Hvis det er muligt at reducere de overskydende kilo, kan insulinresistensen også falde. Så den eksisterende mængde insulin kan fungere bedre igen.

Diabetes mellitus diæt i overvægt bør derfor reduceres kalorier. Hvor mange kalorier der er “tilladt” pr. Dag opleves af patienter fra deres ernæringsfysiolog. Uanset vægt, skal enhver diabetiker deltage i diabetesundervisning efter diagnose og modtage personlig ernæringsrådgivning (som f.eks. Diabetikere af type 1).

Hvad spiser eller må diabetikere spise?

Først og fremmest bør fødevarer til diabetikere (som generelt for alle mennesker) være afbalancerede, varierede og fulde. Det skal give tilstrækkelige mængder makronæringsstoffer (kulhydrater, fedt og proteiner) samt vitaminer og mineraler. Hvordan den ideelle procentsammensætning af ernæring fra de tre vigtigste næringsstoffer ser ud diskuteres blandt eksperter. Generelt gælder følgende anbefalinger til en sund kost:

• 45 til 60 procent kulhydrater
• 30 til 35 procent fedt
• 10 til 20 procent proteiner (proteiner)
• 40 gram fiber
• maks. 6 gram kogesalt
• højst 50 gram rent sukker (glukose, saccharose)

Ernæringsfysiologen giver hver patient passende anbefalinger, der kan afvige fra ovenstående. Han skal nemlig nævne diætplanen for diabetikere, blandt andet alder, kropsvægt og eventuelle ledsagende og følgeskabssygdomme hos patienten (såsom fedme, nyreskade, store blodlipider osv.).

Næsten vigtigere end den nøjagtige procentdel af de forskellige makronæringsstoffer er deres art og kilde. For eksempel er fuldkorn billigere end hvide melprodukter, og vegetabilske fedtstoffer er sundere end animalsk.

Diabetesdiæt: kulhydrater

Kolhydrater er sukkerkæder, der er knyttet til mere eller mindre lange kæder. De er meget vigtige energikilder for den menneskelige organisme, især for muskler og hjerne. Et gram kulhydrater har omkring fire kilokalorier.

Man skelner mellem korte og langkædede kulhydrater. Kortkædede kulhydraterSom du fx finder i hvidt brød og slik, kan blodsukkeret stige meget hurtigt og markant og desuden kun slukke suget efter sukker kun i kort tid. Langkædede (komplekse) kulhydrater dog skal de først nedbrydes i tarmen, før de kan komme ind i blodomløbet. Som et resultat stiger blodsukkeret langsommere og mindre stærkt efter at have været indtaget. Komplekse kulhydrater findes f.eks. I bælgfrugter og fuldkorn.

Type kulhydratkilde har således en direkte indflydelse på insulinbehovet. Fordi høje blodsukkerniveauer, såsom dem, der er forårsaget af hvide melprodukter, chokolade, sød limonade osv., Kræver kortsigtede højere insulinmængder for at kompensere for udsvingene. Dette øger risikoen for, at blodsukkerværdien kommer ud af kontrol:

Hos diabetikere af type 1 kan dette ske, hvis dosis eller tidspunktet for insulininjektion ikke nøjagtigt matcher kulhydratindtagelsen. Hos diabetikere af type 2, hvis krop stadig producerer en rest af insulin, tager det længere tid, indtil de mange sukkerarter kan introduceres i cellerne (langvarig hyperglykæmi).

Diabetes-patienter bør derfor dække deres kulhydratbehov så meget som muligt over langkædede kulhydrater, såsom dem, der findes i fuldkorn og bælgfrugter.

Diabetesdiæt: fedt

Ideel diæt foretrækker de diætfedt, der indeholder mange enumættede eller flerumættede fedtsyrer. Dette gælder primært vegetabilske fedtstoffer og olier. Af denne grund anbefales koldpressede planteolier såsom rapsfrøolie, hørfrøolie, olivenolie eller valnøddeolie. Fisk betragtes også som en sund fedtkilde i diabetes diæt (og også for ikke-diabetikere). Fordi i modsætning til andre dyrefedtskilder indeholder den mange sunde fedtsyrer.

Da diabetes dramatisk øger risikoen for åreforkalkning (“arteriosklerose”), bør diætplanen for diabetikere begrænse kolesterolindtagelsen. Kolesterol findes i alle animalske produkter (mælk, smør, fløde, æg, kød osv.). Disse produkter bør derfor forbruges sparsomt. Derudover er regelmæssig blodkontrol hos familielægen nyttig, fordi et forhøjet kolesterolniveau kun kan påvises ved en blodprøve.

Diabetesdiæt: proteiner

Cirka 10 til 20 procent af det daglige energibehov bør dækkes af proteiner (proteiner). Denne anbefaling gælder, hvis en diabetiker ikke har tegn på nyreskade (diabetisk nefropati). Men hvis der er en nyresvaghed, skal du maksimalt tage 0,8 gram protein pr. Kg kropsvægt pr. Dag.

Særligt anbefalede proteinkilder er bælgfrugter (såsom ærter, linser eller bønner), fisk og kød med lavt fedtindhold.

Diabetes og alkohol

Kombinationen af ​​alkohol og sukkersyge er problematisk: alkoholen blokerer for genopbygning af glukose (glukoneogenese) i leveren i flere timer. Denne nye formation er dog inkluderet i beregningen af ​​de krævede insulinmængder. Diabetes-patienter bør derfor kun indtage alkohol moderat og altid i kombination med et kulhydratrigt måltid. Dette hjælper med at undgå hypoglykæmi.

Alkohol er ugunstigt hos overvægtige diabetikere af en anden grund: Et gram alkohol har ca. 7,2 kilokalorier pr. Gram, en lignende høj brændværdi som fedt. Dette gør det til en rigtig kaloribombe. At være overvægt øger kroppens insulinbehov på grund af den stigende insulinresistens i cellerne og har en negativ indflydelse på diabetes.

Alkohol kan også føre til nerveskader (polyneuropati). Allerede eksisterende diabetisk polyneuropati kan forværres af alkoholforbrug.

Slik til diabetikere

For diabetikere såvel som for sunde gælder også: slik skal der kun spises lejlighedsvis. Det er nødvendigvis på skjult sukker i mad og færdige produkter. F.eks. Klassificeres ketchup, frugtyoghurt og müsli ikke som slik, selvom de ofte indeholder meget sukker. Dette skal tages i betragtning i diabetes diæt.

Et særligt problem med mange slik er Kombination af sukker og fedt: Kroppen kan ikke metabolisere sukker og fedt på samme tid. Først omdannes sukkeret til energi og forbrændes, mens fedtet opbevares i vævet og fremmer overvægt.

I mellemtiden er der mange “søde” i handelen Specielle produkter til diabetikerefor eksempel diabetisk chokolade eller diabetisk is. Eksperter fraråder sådanne for det meste dyre diabetesprodukter. Ofte indeholder disse produkter ikke sukkerrør eller industrisukker, men store mængder fruktose (og fedt). Fruktosen (fruktose) øger dannelsen af ​​urinsyre, som ofte er forhøjet hos diabetikere alligevel. Et for stort urinsyreniveau kan provokere et gigtangreb.

Af den måde: I stedet for dyre og tvivlsomt sundere diabetisk chokolade, kan du falde tilbage på en chokolade med et meget højt kakaoindhold (mindst 60 procent). Jo højere kakaoindhold, jo mindre fedt indeholder chokoladen.

Diabetes og kanel

Ifølge nogle ernæringseksperter kunne diabetes være positivt påvirket af virkningen af ​​kanel. Kanel stimulerer stofskiftet og har muligvis en positiv effekt på reguleringen af ​​blodsukkeret. Derudover diskuteres det i øjeblikket inden for området, om en bestemt komponent af kanel (proanthocyanid) kan forbedre insulinvirkningen på cellerne.

I 2003 var forskere fra Japan i stand til at demonstrere en forbedring i glukoseoptagelse i rotter og øget muskelcellernes insulinfølsomhed ved kaneladministration. Kanelens virkning på diabetes er imidlertid kontroversiel. I en undersøgelse fra 2013 fandt iranske forskere ingen relevant blodsukkersænkende virkning af kanel hos diabetikere af type 2.

Konklusion: Indtil videre spiller kanel ingen rolle i kosten til diabetes eller i diabetesterapi.

Frugt til diabetikere

Diabetes-patienter tilrådes generelt at konsumere nok frugt og grøntsager dagligt. Begge giver vigtige vitaminer og mineraler og fiber.

Frugt indeholder også mere eller mindre store mængder, afhængigt af sorten fructose (Fructose). Dette blev længe betragtet som sundere end normalt sukker. Derfor indeholder mange fødevarer til diabetikere fruktose i stedet for konventionelt sukker. Det samme gælder mange “normale” produkter (for ikke-diabetikere).

Diabetikere (og raske mennesker) frarådes imidlertid at tilsætte for meget fruktose til kroppen. Dette kan have en negativ effekt på helbredet: undersøgelser har vist, at høje niveauer af fruktoseindtag, for eksempel, kan fremme fedme og øge blodlipidniveauerne.

Derfor bør du ikke konsumere for mange industrielt fremstillede fødevarer, der indeholder fruktose, såsom limonade sødet med fruktose eller bare diabetiske fødevarer med fruktose. Dagligt forbrug af frugt er ufarligt og endda ønskeligt for diabetikere (og andre): Det tyske ernæringsselskab anbefaler to portioner frugt hver dag og at konsumere tre portioner grøntsager – i henhold til mottoet “5 om dagen”. Det er omkring 250 gram frugt og 400 gram grøntsager dagligt (1 portion = ca. en håndfuld).

Sødestoffer (som stevia) & diabetes

Der er flere alternative sødestoffer, som ofte anbefales til diabetisk diæt – i stedet for raffineret sukker, fordi de ikke hæver eller sænker blodsukkerniveauet. Sødestoffer inkluderer sukkererstatninger og sødestoffer.

sukker erstatninger er for eksempel sorbitol, mannitol, isomalt og xylitol. De indeholder færre kalorier end sukker og tillader kun blodsukkerniveauet at stige lidt. Mod levering sødemidler (som Acesulfame K, Aspartame, Stevia) har ingen kalorier og øger ikke blodsukkeret.

I nogen tid er sødestoffet særlig populært Stevia hos diabetespatienter. Den inkluderede Steviolglykoside er ansvarlige for dets sødme. Nogle bøger og medier hævder, at Stevia er sundere end andre sukkererstatninger. Det er ikke sandt, ifølge den tyske diabetesforening. Stevia er ikke bedre og ikke dårligere end andre sukkererstatninger.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) anbefaler, at man ikke bruger mere end fire milligram steviolglykosider pr. Kg kropsvægt pr. Dag (ADI-værdi). Dette beløb betragtes som ufarligt. Hvilke konsekvenser en mulig overdosis kan have, er uklar. Ifølge EFSA bør stevia imidlertid ikke fremme tandbrydning, være kræftfremkaldende, beskadige genetisk materiale eller påvirke fertiliteten eller udviklingen af ​​et ufødt barn.

Indtil videre er der ingen holdepunkter for, at sødestoffer som Stevia kan “addict” og udløse sulteangreb – hvilket potentielt kan føre til vægtøgning.

Generelt bør du ikke tage mere end den anbefalede mængde sødestof eller højst 50 gram sukker pr. Dag.

Af den måde: Diabetes-patienter, der også lider af den sjældne metaboliske sygdom, fenylketonuri, bør ikke tage aspartam. Sødestoffet indeholder phenylalanin. Denne proteinkomponent (aminosyre) kan ikke nedbrydes ved phenylketonuri, hvilket forårsager symptomer på forgiftning. Andre sødestoffer (inklusive stevia) indeholder ikke phenylalanin. De er derfor et godt alternativ i EU Diabetes Diet i phenylketonuri.