Et slagtilfælde ændrer ofte hele livet – det for den pågældende og dets familiemedlemmer. Hvad er den fremtidige karriere? Kan og kan patienten fortsætte med at køre? Er ferier mulige? Hvad skal pårørende være opmærksomme på i den daglige håndtering af slagtilfældepatienter? Svar på disse og andre spørgsmål om livet efter hjerneslaget kan findes her!
Slagtilfælde & erhverv
Specielt hos yngre slagtilfælde opstår spørgsmålet om den professionelle fremtid. Allerede under rehabiliteringen skal du tale med din læge om en mulig tilbagevenden til arbejde eller en ny orientering.
De vigtigste kontaktpunkter for sådanne spørgsmål er Arbejdsformidlingen og pensionsforsikringsinstitutionerne. De fremmer blandt andet foranstaltninger til reintegration af erhvervslivet gennem induktionstilskud og omskoling. Den vigtigste opgave med erhvervsrehabilitering er at finde det rigtige job til dig. Grundlæggende er der følgende muligheder:
- Vend tilbage til det forrige job (muligvis med en tilpasning af jobbet)
- gradvis reintegration (såsom deltidsarbejde)
- Ændring af job inden for det tidligere firma
- Efteruddannelse i et andet erhverv
Hvorvidt du kan genoptage din tidligere aktivitet helt eller delvist afhænger af dit erhverv og graden af fysisk og psykisk svækkelse efter slagtilfældet. Det skal bestemmes, om og hvordan dit arbejde kan forbedres eller gendannes. Få detaljerede råd om jobtilpasning, omskoling eller deltidsbeskæftigelsesmuligheder.
Delvis tab af indtjeningskapacitet
En delvis reduktion i indtjeningskapacitet (tidligere kaldet “erhvervshandicap”) forekommer, når evnen til at arbejde skyldes sygdom eller handicap mindst tre, men mindre end seks timer om dagen, på en normal 5-dages arbejdsuge. Hvis dette er tilfældet, kan du ansøge om delvis pension. Dette skal kompensere for din lønnsnedsættelse, hvis du ikke længere kan arbejde på fuld tid.
Fuld reduktion i indtjeningskapacitet
Personer, der af en eller anden grund i en overskuelig fremtid ikke er i stand til at arbejde i en bestemt periode på grund af sygdom eller handicap, er helt ude af stand til at arbejde. Konkret betyder dette, at nogen kan arbejde på det generelle arbejdsmarked i mindre end tre timer om dagen som en del af en fem-dages arbejdsuge.
Arbejdsløse kan ansøge om en fuld invalidepension. Det skal erstatte lønnen. Den nedsatte tjenestekapacitet udbetales normalt som en midlertidig pension, dvs. i højst tre år. Tidsgrænsen kan gentages på anmodning. I de fleste tilfælde antages det efter ni år, at den pågældende permanent er ude af stand til at arbejde. Derefter kan den midlertidige pensionsudbetaling konverteres til en evigvarende langvarig pension.
Slag og kørsel
Efter et slagtilfælde kan din evne til at køre forringes på to måder. For det første er der en risiko for, at du pludselig får et andet slagtilfælde. På den anden side kan din præstation være nedsat af konsekvenserne af slagtilfælde, såsom lammelse, nedsat syn eller en langsommere reaktion. I begge tilfælde ville du bringe dig selv og andre trafikanter i fare ved rattet på en bil.
Selvansvar krævet
Lovgivere kræver individuelt ansvar fra enhver kørekortejer – uanset om de er slagtilfældede eller ikke: alle skal kontrollere sig selv gang på gang, om de kan styre et køretøj sikkert gennem trafikken. Efter en sygdom som et slagtilfælde kræver loven dog, at den pågældende “tager passende forholdsregler”, så han ikke er i fare på rattet. Dette inkluderer, at patienten får kyndig hjælp.
Spørg en læge
Det første kontaktsted er din læge. Som regel er han bedre i stand til at vurdere, om du stadig kan komme bag rattet, eller om du skal afvise kørsel af sikkerhedsmæssige årsager. Denne undtagelse kan enten være midlertidig – indtil du er nok nok til at køre igen – eller permanent, såsom permanent lammelse.
Informer myndigheden
Derudover skal du frivilligt informere den kompetente myndighed (kørekort) om hjerneslaget og forelægge en specialistudtalelse, som ikke er ældre end seks måneder. Dette kan for eksempel være udskrivningsrapporten fra en REHA-klinik eller udtalelse fra en neurolog med en trafikmedicinsk kvalifikation. Denne ekspert beslutter, om der f.eks. Kræves yderligere køretimer, besøg hos øjenlæge eller en neuropsykologisk rapport.
I de fleste tilfælde kan myndigheden beslutte på baggrund af dokumenterne, om du (muligvis med betingelser eller begrænsninger) kan fortsætte med at køre eller udlevere dit kørekort. Hvis myndigheden ikke leverer rapporten, indleder den en medicinsk-psykologisk undersøgelse (MPU).
MPU
MPU’en udføres af vurderingsorganer med henblik på køreegenskaber. Sådanne akkrediterede testcentre er fx tilgængelige fra TÜV. MPU’en er opdelt i flere dele:
første: På grundlag af en medicinsk undersøgelse udarbejder en specialist, en specialist eller rehabiliteringsklinik en løbende rapport om din sundhedstilstand.
Anden: En præstationseksamen kontrollerer din lydhørhed, koncentration og opfattelse. For eksempel skal du trykke på en tast så hurtigt som muligt for specifikke computersignaler. Sørg for, at testen kan være tilgængelig for handicappede, for eksempel hvis du har svært ved at trykke på taster på grund af en let lammelse i armen.
tredje: En samtale med en psykolog bør afgøre, om du har mestret dit slagtilfælde mentalt, stoler på dig selv til at køre en bil og føle dig fit og ansvarlig for trafikken.
køreprøve
Mange slagtilfældepatienter er begrænset i deres mobilitet og har brug for et eftermonteret køretøj. Dette kan for eksempel være en bil med rattet. Der er køreskoler, der er specialiserede i slagtilfældepatienter og har konverteret biler, der giver patienter mulighed for at tage køretimer. Køreprøven kan derefter udtages af TÜV eller DEKRA.
Beslutningen
På grundlag af de dokumenter, der er indsendt af dig (specialmedicinsk rapport, MPU, køreprøve), vil kørekortkontoret beslutte din køreevne. I bedste tilfælde konkluderer myndigheden, at du kan beholde din licens uden begrænsning.
Ofte indtastes imidlertid betingelser eller begrænsninger i førerkortet på grundlag af rapporten. For eksempel kører nogle mennesker kun en bil med en specielt tilpasset styring efter et slag. Andre må ikke længere rejse om natten eller på motorveje.
omkostninger
MPU og Fahrgutachten koster flere hundrede euro, slagtilfælde skal selv betale. Kun i individuelle tilfælde er der økonomisk støtte til rapporten eller en nødvendig køretøjskonvertering.
At give sikkerhed
Selvom det ikke er billigt, og du i sidste ende kan fratages kørekort, er det vigtigt at kontrollere din kondition til at køre efter et slagtilfælde. En objektiv vurdering af fagfolk giver sikkerhed for mulig selvtillid.
Men frem for alt er det vigtigt at vide, at enhver, der er uegnet til kørsel og alligevel tager på rattet, bringer sig selv og andre i fare, gør sig ansvarlig for retsforfølgning og risikerer hans forsikringsdækning.
Stroke & Travel
Hvis du er kommet dig efter dit slagtilfælde, har du normalt lov til at tage på ferie igen. Selv flyrejser er principielt tilladt. Men det afhænger hovedsageligt af, hvor fit du føler dig. Overvurder ikke din præstation – en nøjagtig konsultation med lægen er vigtig. Han vil også overveje alle komorbiditeter, som mange slagtilfældepatienter har. Dette kan for eksempel være koronar hjertesygdom (CHD), diabetes mellitus (diabetes) eller hypertension.
Generelt: Ingen ekstremer! Bjergture over 2.500 meter over havets overflade, dybhavsdykning, en fotosafari gennem junglen eller krydstogter i Arktis er ikke egnede rejseplaner for slagtilfælde.
Forbered rejsen godt
Forbered dig godt på rejsen. Book om nødvendigt f.eks. Et handicappet indkvartering. Find ud af om lokal medicinsk behandling. Forhør med lægen om anbefalede vaccinationer. Derudover skal han / hende udstede et certifikat for diagnose og behandling. Sørg også for at tage nok medicin (eller tilsvarende recept), som du har brug for regelmæssigt (f.eks. Antikoagulant eller antihypertensiv). Spørg din læge eller apotek, hvordan du korrekt transporterer og opbevarer medicinen.
Inden du rejser til udlandet, skal du også tegne en helbredsforsikring med returtransport i tilfælde af sygdom. Dette sparer dig for høje omkostninger i en nødsituation!
Sund på vej
For at undgå overbelastning af dit kardiovaskulære system skal du undgå lange bil- eller busrejser i ekstrem varme. Uhensigtsmæssigt for hjerte og cirkulation er også stærke temperaturforskelle, såsom aircondition på hotelværelse eller bil og udendørs.
At sidde i lang tid (for eksempel i bus, bil eller fly) bremser blodgennemstrømningen i benårene. Dette fremmer dannelsen af blodpropper, der kan tilstoppe et kar. Regelmæssige bevægelser af fødder og ben og brug af støtte- eller kompressionsstrømper kan modvirke dette. Derudover skal du undgå at slå dine ben og drikke nok.
Fordel nødvendig medicin på din hånd og bagage, hvis en af stykkerne skulle gå tabt. Sørg for, at du opbevarer medicinerne korrekt (som angivet i brugsanvisningen), så de ikke mister deres virkning.
Strejke: Tips til pårørende
Konsekvenserne af et slagtilfælde påvirker ikke kun patienterne selv, men også de mennesker, der deler deres liv. De pårørende skal bruge en masse tid, tålmodighed og empati. Derudover er de ofte nødt til at ændre deres eget liv fuldstændigt for at give patienten den hjælp og støtte, som sygeplejersker eller terapeuter ikke har råd til på egen hånd.
Den fremmede i sit eget hus
Det er især problematisk for medlemmer af slagtilfælde, hvis en kendt persons personlighed ændres som et resultat af sygdommen. Ved hjælpeløshed og pludselig afskaffelse af deres egne evner reagerer mange syge først med desperation og depression, andre bliver aggressive.
Nogle gange påvirkes følelsesmæssig kontrol af hjernen som et resultat af hjerneinfarkt. Så kan det for eksempel ske, at patienten pludselig griner eller græder i upassende situationer. De pårørende kan lægge stor byrde på dette. I sådanne øjeblikke er det vigtigt ikke automatisk at relatere aggression og tårer til sig selv.
Kærlig og med respekt
Pårørende skal ikke træffe beslutninger om den berørte persons hoved. Det er bedre at lade patienten tale for sig selv. Dette gælder især, når den pågældende er vanskelig at forstå på grund af slagtilfælde. Giv patienten tid til at kommunikere.
Mellem krævende og hjælpende
Pårørende er de vigtigste hjælpere for slagtilfældepatienter på vej tilbage til et så uafhængigt liv som muligt. Terapisessionerne alene er ikke nok til at genvinde sprog, opmærksomhedsevne eller bevægelseskontrol, for eksempel. Hele dagslivet er et træningskursus for de berørte. Pårørende skal derfor modstå fristelsen til at beskytte den pågældende overbeskyttet, fjerne enhver håndtryk eller afslutte ufuldstændige sætninger for ham. De bør kun gribe ind for at hjælpe, hvis den berørte person ikke selv kan klare en situation eller er for udmattet.
Nogle pårørende på den anden side laver fejlen ved at gøre dagen til en evig træning. Dette kan overvælde patienten fuldstændigt. Frem for alt er livet med et handicap meget trættende i starten, så der er et presserende behov for hvile.
Styrke selvtillid og liv i livet
Et slagtilfælde frarøver en person mange af de evner, han har været i stand til at stole på og har defineret. Dette kan gnage på selvværd og vitalitet. Pårørende kan yde et vigtigt bidrag til at hjælpe dem, der kommer sig, f.eks. Ved at have et joint venture, udflugter eller møde venner. Men pas på: For mennesker med afasi (taleforstyrrelse) er mange hverdagssituationer meget stressende – især høj baggrundsstøj.
Håndtering af afasi – specialfunktioner
Håndtering af mennesker, der har en begrænset evne til at tale (afasi) kan hurtigt blive vanskelige for pårørende på grund af kommunikationsproblemer. Nogle nyttige tip:
Tag ikke ordet ud af mundvoksen af afasi: Mennesker med afasi taler ofte standset og søger efter ord i lang tid. I dette tilfælde skal du tålmodig vente på, at afasien ikke finder det udtryk, du leder efter. For ham er enhver sproglig følelse af præstation vigtig. Ofte lykkes han med at udtrykke sig, hvis han får tid nok.
For at lette kommunikationen: Folk skal tale langsomt og klart med en afasi og understrege, hvad de sagde med ansigtsudtryk og bevægelser.
For at sikre forståelsen: Nogle gange er nogen ikke sikker på at have forstået en afasi korrekt. Så skal du sikre dig med enkle ja / nej-spørgsmål, at du har ret: “Du taler om fru Schulze?” Hvis afasien virker forvirret, skal man spørge, om han har forstået alt.
Korriger ikke for meget: Hvis en affaser begår fejl ved sætningskonstruktion eller brug af et udtryk, bør man ikke rette det. Fordi det frustrerer og forvirrer den pågældende yderligere. Nogle afaktører nægter at tale overhovedet af frygt for skammelige fejl.
For at lette kontakten med andre: De fleste mennesker er oprindeligt usikre, når de møder afasi. Pårørende skal opmuntre andre mennesker til at kommunikere med slagtilfældepatienten og hjælpe dem med deres egne tip og oplevelser.