astmaanfald

Kort oversigt: astmaanfald

• Hvad skal man gøre i tilfælde af et astmaanfald? Rolige patienter og bring dem i en position, hvor de kan trække vejret godt (normalt med en let bøjet overkrop), eventuelt animere den berørte person til visse åndedrætsmetoder, administrere astmamedicamenter eller hjælpe patienten med brugen af ​​præparaterne
• Astma angreb symptomer: akut åndenød, hoste, tæthed i brystet, angst og rastløshed, takykardi, i alvorlige tilfælde iltmangel (genkendes som blålig misfarvede læber) til døden
• Hvornår skal lægen? Ved alvorlige astmaanfald, for da kan livstruende komplikationer forekomme.

Forsigtig!

• Giv altid kun et slag fra inhalatoren, vent et par minutter før det næste.
• Hvis der sker akutte astmaanfald, takykardi og alvorlig åndenød og hud og læber bliver blålige, skal du straks ringe til lægen!
• Astmaanfald kan forekomme igen når som helst efter en (længere) symptomfri periode.

Astmaangreb: Hvad skal man gøre?

I tilfælde af et astmaanfald skal du hurtigt yde førstehjælp for at sikre personens iltning. Det er hvad du skal gøre:

• fred: Angst kan øge åndedrætsbesværet. Derfor bør du bestemt roe patienten.
• Korrekt position: Visse stillinger letter vejrtrækning, f.eks. B. Træningsæde (mens du sidder, støtt dine hænder eller underarme på knæene, vip overkroppen let fremad), ridesæde (sidde ned ad en stol, hvil dine arme på ryggen) eller hold målmand (stå med benene fra hinanden, knæ let, overkroppen frem bøj, støtt hænderne på knæene). Spørg patienten, i hvilken position de føler sig mest behagelige.
• vejrtrækning teknikker: Ofte har astmatikere lært visse vejrtrækningsteknikker til at trække vejret mere effektivt i tilfælde af åndenød, såsom læbebremsen (når du trækker ud, løsne læberne løst, så luften slipper ud med en lille støj). Så patienten skal udåndes langsommere og længere. Forsøg at få ham til at bruge indlærte vejrtrækningsteknikker på trods af frygt.
• stoffer: Hjælp om nødvendigt patienten med deres nødmedicin (f.eks. Inhalationsspray).
• vagtlægenVed et alvorligt astmaanfald (normal tale er ikke længere mulig, lav vejrtrækning, blå farvning af læber og negle osv.) Skal du ringe til lægen så hurtigt som muligt!

Mange astmapatienter er godt forberedt på et astmaanfald takket være træning. Du har drøftet med din læge, hvordan du reagerer i nødstilfælde (hold dig i ro, måle spidsstrømmen, brug nødsituationer og nødsmedicin – om nødvendigt juster dosis, brug åndedræt, osv.). Støtte en patient i implementeringen af ​​hans personlige nødsituationsplan!

Astmaanfald: symptomer og risici

Så truende som symptomer som svær åndedræt og tæthed i brystet føles – normalt en akut astmaanfald løser alene. Imidlertid kan det også blive værre og antage farlige niveauer med symptomer som:

• alvorlig åndenød
• hurtig, men overfladisk vejrtrækning
• hjertebanken
• blålig misfarvning af læber og fingernegle
• uro
• Manglende evne til at sige længere sætninger
• Bevidsthedsforstyrrelser såsom forvirring eller endda bevidstløshed

Med sådanne tegn på et alvorligt astmaanfald skal du straks ringe til ambulancen!

En livstruende komplikation er Status asthmaticus, Dette er et meget alvorligt astmaanfald, som ikke kan stoppes på trods af brugen af ​​de sædvanlige medikamenter (såsom kortison, beta-2-sympatomimetika) og varer mere end 24 timer. Derefter kan gasudveksling i lungerne fejle, hvilket til sidst fører til nedsat bevidsthed og åndedrætsstop.

Som et resultat af et alvorligt astmaanfald kan det også føre til en akut hyperinflation af lungerne. Der vil være lidt mere luft i lungerne med hver åndedræt end normalt.

Astmaanfald: Hvornår skal lægen?

Patienter med et meget alvorligt astmaanfald skal indlægges på hospitalet med en ambulance. På grund af den vanskelige vejrtrækning kan kroppen være farligt underforsynet med ilt. Hjernen er især følsom over for mangel på ilt. Der er også risikoen for livstruende komplikationer af det kardiovaskulære system.

Astmaanfald: behandling af lægen

Lægen (akutlæge) administrerer den nødvendige astmamedicin til patienten – aktive ingredienser, som den bruges af patienten selv som en nødmedicin. Disse inkluderer fx beta-sympatomimetika til inhalation eller som en infusion. De slapper af og udvider luftvejene. Også vigtigt er kortison, der gives som en tablet eller sprøjte. Det hæmmer den inflammatoriske respons i bronchierne.

Om nødvendigt modtager patienten også ilt via et nasogastrisk rør.

Ved et meget alvorligt astmaanfald skal patienter behandles straks på intensivafdelingen.

Undgå astmaanfald

Du kan gøre nogle ting for at reducere risikoen for et astmaanfald:

• Undgå triggere: Undgå om muligt kendte triggere til et astmaanfald, f.eks. kold luft, husstøv, stress, visse fødevarer.
• Intet nikotin: Du skal ikke ryge (ikke passiv). Ryggen irriterer desuden lungerne og intensiverer de inflammatoriske processer der.
• Spil sportRegelmæssig træning med justeret intensitet kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af ​​astmaanfald. De mest velegnede er udholdenhedssport såsom svømning. Undgå at anstrenge dig under træning og start med lette træningssessioner. Træning ikke i meget kold eller meget tør luft, udendørs ved høje ozon- eller pollenniveauer eller uden at varme op. Tag altid dine nødsmediciner med til sporten.

Det giver også mening at deltage i et specielt træningsprogram (Disease Management Program, DMP) til astmatikere. Der lærer du vigtige fakta om astma og får tip til, hvordan du bedre kan håndtere den kroniske sygdom. For eksempel lærer de vejrtrækningsteknikker, der hjælper dem med at trække vejret bedre under et astmaanfald.