Patienter og pårørende skal plejes tidligt, når de planlægger pleje af demens. Kan og ønsker demenspasienten at blive i sin egen lejlighed? Har han brug for hjælp i hverdagen, og i bekræftende fald hvor meget? Hvem kan yde denne støtte? Er det nødvendigt at bo på et plejehjem eller i en alternativ boform? Læs alle vigtige oplysninger om plejeplanlægning ved demens!
Så tidligt som muligt: plejeplanlægning!
Demenspatienter kan normalt klare deres hverdag alene i de tidlige og midterste stadier af sygdommen, undertiden ved hjælp af pårørende. Mange kan stadig bo i deres egen lejlighed. Men før eller senere har demenspatienter brug for mere hjælp i hverdagen. Derfor bør patienter og pårørende informere sig selv på et tidligt tidspunkt, hvilke tilbud om hjælp der er, og hvilke boligmuligheder der er tale om, hvis et selvstændigt liv ikke længere er muligt.
Demens: pleje derhjemme
Cirka to ud af tre personer med demens bor i øjeblikket i deres egne hjem. Specielt for ældre mennesker er hjemmet normalt livets centrum. Det velkendte miljø vekker minder og giver tryghed og sikkerhed – faktorer, der er særligt vigtige ved demens. Derfor ønsker mange demenspatienter at blive i deres eget hjem så længe som muligt.
Dette er normalt ikke et problem i tidlige faser af demens. Patienter håndterer ofte hverdagen alene. Kun i aktiviteter, der kræver meget koncentration (korrespondance med myndigheder, at gå til banken osv.), Har de brug for hjælp fra pårørende.
Pårørende eller gode naboer skal også se flere gange om dagen til højre, når en demenspasient bor alene. Du skal også sørge for, at patienten er velafbalanceret og tilstrækkelig næret og drikker nok. Det kan være nyttigt at organisere “måltider på hjul” for demenspasienten.
Omsorgsplanlægning for demens inkluderer også at sikre, at patientens hjem er designet til at være demensvenligt. Dette inkluderer for eksempel:
- store ikoner på dørene i lejligheden, der signaliserer brugen af det respektive rum (køkken, badeværelse, soveværelse osv.)
- gennemsigtige garderobedøre (gør det lettere at finde ønskede beklædningsgenstande såsom undertøj eller frakke)
- Konvertering af ovnen, så den slukker efter en bestemt tid alene (forebyggelse af brand og kvæstelser)
- Lette elementer i gulvet (forebyggelse af fald)
- sikker inkludering af rengøringsmidler (risiko for forvirring og forgiftning)
- Fjernelse af kroge og nøgler, som baderomsdøren kan låses indefra
Opgaven med at passe en dement person kræver meget engagement og tålmodighed fra pårørende – og mere og mere efterhånden som sygdommen skrider frem. Familien bør derfor overveje, hvor meget støtte de kan yde, og hvornår ekstern hjælp (f.eks. Ambulantpleje) er nødvendig. Den behandlende læge hjælper pårørende med denne vurdering.
Poliklinisk pleje
Pårørende, der plejer en person med demens, har ret til professionel støtte fra en ambulant sygepleje. F.eks. Hjælper fagfolk patienter med at stå op, vaske og bruge toilettet.
Forudsætningen for denne lovlige ret til en ambulant pasningstjeneste er, at patienten er blevet klassificeret som krævende pleje, og sygeplejetjenesten anerkendes af plejefonden. Pårørende skal informere sig selv om udbuddet af forskellige sygeplejeydelser, inden de beslutter sig for en. Der rådlægges også selvhjælpsgrupper og Alzheimers Society.
24-timers pleje
Hvis den støtte, der ydes af ambulante sygeplejersker, ikke er tilstrækkelig, men personen med demens, der stadig ønsker at blive i sit eget hjem, kan døgnpleje give mening. Nogle gange tilbyder lokale plejetjenester sådan all-round pleje. De månedlige omkostninger beløber sig til flere tusinde euro.
Mange demenspatienter er også plejet af sygeplejersker fra Østeuropa. Pårørende skal absolut overholde de juridiske rammer og ansætte plejepersonalet lovligt. Ulovligt arbejde er en kriminel handling og kan resultere i svære bøder og yderligere bidrag til sociale sikringsbidrag.
Omsorgsgrupper for demenspatienter
Mange steder tilbydes gruppepleje af demenspatienter. Deltagerne mødes regelmæssigt, for eksempel for at spise, synge, lave kunsthåndværk eller lege sammen. Grupperne plejes for det meste af frivillige. Deltagelse i en supportgruppe koster normalt kun et lille beløb (f.eks. Til mad og drikke).
dagpleje
Som en del af dagplejen tilbringer demenspatienter en eller flere dage om ugen sammen på en dagpleje. Sådanne institutioner er specialiserede i fysisk og mental pleje af demenspatienter. For eksempel kan patienterne lave mad, male, håndværk eller, hvis de er tilgængelige, arbejde i haven. Gode faciliteter sikrer, at alle aktiviteter overvåges for at forhindre ulykker.
Udgifterne til dagpleje kan være op til 70 euro pr. Dag. Op til et vist beløb deltager plejefonden i dette beløb – afhængigt af patientens pleje. Resten skal betales af patienterne og deres pårørende.
Kortvarig pleje og forebyggende pleje
For eksempel, hvis familiens plejere bliver syge eller har brug for en ferie, kan personer med demens, der ellers plejes hjemme, midlertidigt placeres i midlertidige plejefaciliteter.
Alternativt er der muligheden for forebyggende pleje (erstatningspleje) i sådanne tilfælde: Demenspatienten plejes derefter midlertidigt hjemme af en professionel sygepleje.
Omkostningerne til kortvarig eller forebyggende pleje overtages af langtidsplejefonden op til et vist beløb.
Assisteret bolig
Bistand kan være en passende form for boliger for ældre: Her bor de ældre i deres egne seniorvenlige lejligheder i et hus eller et boligkompleks. Afhængig af din præference eller behov kan du imidlertid dele måltider og drage fordel af indenlandske tjenester (såsom vaskeriservice) og pleje.
Hjælpetilbud er under visse betingelser også velegnet til demenspatienter, nemlig når de også tilbyder demensrelaterede tjenester. Patienter og pårørende skal informere sig selv på forhånd.
Avanceret demens: Sygeplejehjem
Hvis pårørende ikke (længere) kan yde en helhedspleje til en demenspasient, og en 24-timers pleje ikke er økonomisk bæredygtig, er indkvartering på et plejehjem eller alternative leveformer (som fx deling af demens) en god mulighed.
Når man vælger et hjem, skal pårørende informeres omhyggeligt og kritisk sammenligne tilbud. Ud over konventionelle plejehjem er der også mange med særlige bolig- og plejetilbud til demenspatienter. Sådanne husholdninger, beboelsesgrupper eller plejeoaser er skræddersyet til demente menneskers særlige behov og har normalt 12 til 20 medlemmer. Disse særlige tilbud er ikke billige.
Poliklinisk pleje af levende samfund med demens
Et alternativ til et plejehjem kan i nogle tilfælde være en demensflad. Der er normalt seks til tolv demenspatienter, der bor sammen i en stor lejlighed. Hver patient har sit eget rum og kan normalt medbringe sine egne møbler og møbler.
Andre lokaler som køkken, stue og badeværelser deles. Demenspatienterne plejes af professionelle sygeplejersker.
I mellemtiden er der flere og flere tilbud til sådanne demens-WG’er landsdækkende.
Plejeomkostningerne
At pleje demenspatienter er ikke billigt, især når patienter har brug for omfattende hjælp og pleje. I mange tilfælde bidrager langtidsplejeforsikring til omkostningerne. Hvorvidt og hvor meget hun betaler, men afhænger af behovet for pleje af demenspasienten:
Sundhedsforsikringsselskabernes lægebehandling undersøger hver demenspasient og tildeler ham et vist niveau af pleje. Jo højere denne klassificering er, jo højere er tilskuddet fra langtidspleje til plejeomkostningerne.
Når det kommer til Sygeplejeplanlægning i demens pårørende skal overveje størrelsen af denne bevilling og deres egne økonomiske ressourcer. Fordi dette normalt har indflydelse på beslutningen om hvor og hvordan en demenspasient skal leve og plejes.