Ofre for vold og katastrofer udvikler ofte en posttraumatisk stresslidelse. Symptomer er normalt en generel spænding, angst og irritabilitet. Patienter lider også af irriterende minder eller den mentale tilbagefald af traumet. Fortrængning eller undgåelse af udløsende faktorer er også typisk for en posttraumatisk stresslidelse. Som følge heraf øges symptomer som angst. Læs mere om tegn på posttraumatisk stresslidelse.
Post-traumatisk stresslidelse: Symptomer vises senere
Symptomerne på posttraumatisk stresslidelse (PTSD) forekommer normalt ikke med det samme. Som regel udvikles choktsymptomer generelt under den oplevede nødsituation: Folk kan ikke følelsesmæssigt reagere på begivenhederne og er bedøvede. De berørte personer rapporterer følelsen af at “stå ved siden af hinanden”. Situationen virker derefter uvirkelig for dem. Det er en beskyttelsesmekanisme i kroppen, der bruges til overlevelse. Denne reaktion på massiv stress kaldes en akut stressrespons.
Efterhånden som disse symptomer udvikler sig og viser sig, henviser eksperter til dem som posttraumatisk stresslidelse. Symptomerne vises ofte ikke før måneder til år senere. De kan variere meget, men de skal altid tages alvorligt. Da symptomerne ligner symptomerne på andre sygdomme (såsom depression, borderline personlighedsforstyrrelse), bør disse altid udelukkes, hvilket ikke altid er let. Et vigtigt differentierende kriterium er, at symptomerne på PTSD kun forekommer, når der er oplevet et traume.
Post traumatisk stresslidelse: Symptomer i detaljer
De vigtigste symptomer på posttraumatisk stresslidelse er:
- Den ufrivillige hukommelse og genoplevelse af traumet (indtrængen og flashbacks)
- Undgåelse, undertrykkelse og glemme begivenhederne
- Nervøsitet, angst og irritabilitet
- Udflatning af følelser og interesser
Ufrivillig genoplevelse af traumerne (indtrængen, flashbacks)
De berørte overvindes spontant af nye minder fra den traumatiske oplevelse og kan ikke vilkårligt kontrollere eller undertrykke den. For nogle kommer der kun fragmenter af hukommelse, mens andre lider af såkaldte flashbacks. Flashbacks beskriver den hallucinerende vej tilbage til handlingen. De berørte føler, at de genoplever situationen mentalt. Udløsere er ofte såkaldt nøglestimuli, så hvis et krigsoffer f.eks. Hører skrig eller et brandoffer lugter røg. Gentagelsen af traumatiske minder i form af mareridt er også typisk for den posttraumatiske stresslidelse. Symptomer på fysisk niveau, såsom åndenød, rysten, svimmelhed, hjertebanken og svedtænding kan derefter komme ind.
Undgåelse, undertrykkelse og glemme
Til deres egen beskyttelse undgår mange ofre disse tanker, situationer og aktiviteter, der kunne vække mindes om begivenheden. F.eks. Undgår enhver, der har været vidne til en trafikulykke, offentlig transport og kørsel. Brandofre kan undgå fyring af stearinlys eller brand. Denne undgåelse er kontraproduktiv til bedring på lang sigt. Det øger angst og posttraumatiske symptomer på stressforstyrrelse.
Nervøsitet, angst og irritabilitet (hyperarousal)
Mange traumeofre er meget åbenhjertede, og deres nerver er blanke. De er ekstremt årvågne (hypervigilante), fordi de ubevidst altid risikerer sig selv. Ofrene er meget bange og ængstelige. På lang sigt er denne tilstand meget stressende for kroppen, og det kommer til koncentrationsproblemer. Opmærksomhedsspændet forkortes med tiden mere og mere. At læse en bog eller se en film bliver undertiden umulig for traumeofrene.
Denne generelle spænding fører til mild irritabilitet og uforholdsmæssige raseriudbrud. Familiemedlemmer rapporterer om en pludselig ændring i holdningerne fra tidligere velafbalancerede og afslappede mennesker.
Hvis denne permanente spænding vedvarer selv om natten, fører det til at falde i søvn og forblive i søvn. Derudover lider nogle syge af mareridt. En ikke-eksisterende nattesøvn er meget skadelig på lang sigt. De berørte kan ikke slappe ordentligt af, og krop og sind har ikke en chance for at komme sig. Følgelig formindskes bæreevnen i hverdagen. Den vedvarende angst og spænding kan ofte løses lidt med sport og motion. Overvinde er meget stor for mange patienter.
Udflatning af interesser og følelser (Numbing)
Joie de vivre kan påvirkes bæredygtigt af en posttraumatisk stresslidelse. Ofte mister de syge alle interesser og trækker sig ud af det sociale liv. De mister livsglæden og planlægger ikke længere deres fremtid. Nogle er heller ikke længere i stand til at føle noget. Følelser som glæde, kærlighed eller sorg kan ikke opleves korrekt. Det kommer til en afdæmpning af følelserne (Numbing = Numbing-følelse). Traumaofre føler sig ofte fremmedgjort og har en fornemmelse af, at oplevelsen adskiller dem fra deres medmennesker og pårørende. Denne ændring i følelseslivet ender ofte i depression.
Kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse: symptomer
Nogle traumeofre viser også en personlighedsændring som et resultat af den posttraumatiske stresslidelse. Man taler derefter om en kompleks posttraumatisk stresslidelse. Symptomer handler mere om adfærd og personlighed:
- Ændring af følelsesregulering (seksualitet, vrede, selvskadende opførsel)
- Ændringer i opmærksomhed og opmærksomhed
- Ændret selvopfattelse (skyldfølelse, skam, isolering, tab af selvtillid)
- Ændringer i forhold til andre (tillidsproblemer)
- Somatisering (smerte uden fysisk årsag)
- Ændring af holdning til livet (hjælpeløshed, håbløshed, ingen livsglæde)
Nogle symptomer i detaljer:
Ændring af følelsesregulering og impulskontrol
Følelsesmæssig regulering og impulskontrol forstyrres ofte i en kompleks posttraumatisk stresslidelse. Følelser som vrede, vrede og aggression kan ikke overvejes med den nødvendige afstand. Dette fører til uforholdsmæssige følelsesmæssige udbrud, eller der er en enorm indsats for at skjule dette tab af kontrol for de andre mennesker. Ofte hjælper de, der er berørt, sig selv med alkohol eller medikamenter til at berolige sig og prøve at tackle den komplekse posttraumatiske stresslidelse.
Den komplekse posttraumatiske stressforstyrrelse medfører forskellige adfærdsændringer. Selvskadende opførsel for eksempel forekommer ofte hos de berørte. Overdreven leve eller undgåelse af seksuel aktivitet er også stigende.
Ændring af opmærksomhed
Derudover medfører en kompleks posttraumatisk stresslidelse ofte en opmærksomhedsændring. Patienter falder i en såkaldt dissociativ tilstand. I et stykke tid opfatter de ikke længere omverdenen korrekt, “står ved siden af hinanden”, og alt virker uvirkeligt for dem.
somatisering
Nogle syge, der har en kompleks posttraumatisk stresslidelse, har tendens til at somatisere. De lider af fysiske symptomer, som ingen organisk årsag kan findes.
Ændringer i forhold til andre
Forholdets opfattelse lider også af den komplekse posttraumatiske stresslidelse. Komplekse traumatiserede mennesker har ofte svært ved at blive involveret i menneskelig nærhed. Gennem den traumatiserende oplevelse er tilliden vanskelig, og kontakten med mennesker er vanskelig at komme ind. Ofte har komplekse traumatiserede mennesker ingen god sans for deres egne grænser og overskrider lejlighedsvis dem.
Hverdags mestring og livskvalitet kan blive alvorligt forringet af et (komplekst) Posttraumatisk stresslidelse. symptomer Til at begynde med er de berørte ofte ikke forbundet med deres traumatiske oplevelser, hvilket kan gøre dem vanskelige at identificere.