tuberkulose vaccine

Vaccinen

Tuberkulosevaccinen bruger en svækket mycobakteriel stamme. I begyndelsen af ​​det 20. århundrede avlede de franske forskere Albert Camette og Camille Guérin Mycobacterium bovis, som især forekommer hos kvæg. Patogenerne multipliceres på et specielt næringsmedium. Dette reducerede skadeligheden af ​​tuberkulosepatogener. I 1921 udviklede de to forskere endelig tuberkulosevaccinen. Disse er derfor svækkede, men stadig levende mykobakterier. Derfor taler man om en såkaldt livevaccination. Vaccinen blev opkaldt efter dens opdagere BCG (Bacillus Calmette-Guérin) vaccine.

Anvendelse af vaccinen

BCG-vaccinen indsprøjtes udelukkende i huden. Medicinsk kaldes dette en intracutan injektion. Nyfødte og spædbørn op til den sjette leveuge kan let vaccineres. Hos børn over seks uger vil en Mendel-Mantoux tuberculin-test dog blive udført på forhånd. En lille dosis af tuberkuloseproteintuberculin injiceres i huden. Hvis der ikke forekommer nogen eller meget lidt rødmen induration på dette hudsted, er testen negativ. Først da kan disse børn også vaccineres.

Om tuberculosis-vaccinen er blevet udført med succes, viser igen tuberculin-testen ifølge Mendel-Mantoux. Testen skal være positiv tidligst tre uger efter vaccination. Det viser en klar hærdning og rødme på hudens punkteringssted. Tuberculin-testen er stadig positive år efter en vellykket tuberkulosevaccine. Derfor skal du altid informere lægen om vaccinationer. Hvis testen er negativ, vaccineres den igen.

Effektivitet af tuberkulosevaccine

At en BCG-vaccine altid forhindrer tuberkulose, er desværre ikke tilfældet. Det beskytter hverken mod infektion eller før spredning af patogener. Desuden påvirkes sygdomsforløbet af en infektion kun lidt hos voksne. Undersøgelser har imidlertid vist, at vaccination har store fordele hos børn. Her beskytter den omkring 80 procent, især mod alvorlig sygdom og tuberkulosesygdomme, der spreder sig over hele kroppen.

Effekten af ​​BCG-vaccinen i forskellige lande i verden og deres regioner varierer dog. Et papir, der blev offentliggjort i 1995 af London School of Hygiene and Tropical Medicine, sammenlignede fordelene ved tuberkulosevaccine over hele verden. Vaccinen er derfor den mest ineffektive, især i regioner i Afrika, Latinamerika og Asien. Årsagerne ses på den ene side i de forskellige miljøsituationer, såsom by eller land; På den anden side var kvaliteten af ​​de undersøgelser, der blev udført på de respektive steder, der blev brugt til sammenligning, meget forskellig.

Bivirkninger af tuberkulosevaccine

Da denne vaccine bruger tuberkulose, kan den føre til TB-lignende tegn. De mest almindelige bivirkninger ved tuberkulosevaccination er erytem i området (rødme), hærdning, vævsskade (mavesår) og ar. Vævsbeskadigelsen opstår især, når vaccinen ikke indsprøjtes, men under huden, dvs. subkutant. Det kan også forårsage betændelse og hævelse af lymfeknuder. Læger taler om en såkaldt lymfadenitis, der kan forekomme i en af ​​1000 BGC-vaccinationer. I sjældne tilfælde forekommer allergisk betændelse i øjnene. Meget alvorlige komplikationer såsom betændelse i knoglemarven eller meningitis er svære at finde.

Kontraindikationer (Kontraindikationer)

Ikke alle kan vaccineres mod tuberkulose. Patienter, der allerede lider af tuberkulose, eller som har en positiv tuberculin-test, bør ikke vaccineres. Vaccinen indeholder levende bakterier, der ville forværre en allerede eksisterende infektion. Af denne grund vaccineres ikke mennesker med svækket immunsystem såsom hiv-patienter. Det samme gælder gravide kvinder og patienter, hvis immunsystem undertrykkes af medicin (immunsuppressivt).

Nuværende status for vaccine mod tuberkulose

BCG-vaccinen blev introduceret i Tyskland efter 2. verdenskrig. En af grundene til den forsinkede brug var blandt andet Lübeck-vaccineulykken i 1930. Fra 208 vaccinerede børn døde 77. Ved forkert behandling af vaccinen inficerede børnene sig med tuberkulose.

Siden 1998 anbefales tuberkulosevaccinen ikke længere af Den stående vaccinationskommission (STIKO). Eksperterne er således baseret på et forslag fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO). I overensstemmelse hermed er det unødvendigt at vaccinere mod tuberkulose, når risikoen for infektion i den respektive befolkningsgruppe er under 0,1 procent. Som en illustration viser RKI-årsbogen for 2013 en gennemsnitlig forekomst på ca. 0,0053 procent for Tyskland.

I lande, hvor tuberkulose er særligt udbredt, anbefaler WHO dog stadig vaccination mod tuberkulose. Det samme gælder, hvis det ikke kan undgås, at børn kommer i kontakt med resistente (resistente) patogener – uanset tuberkulosesituationen i det respektive land, men f.eks. Af en syg forælder. Hvis det kommer i kontakt med ikke-resistente bakteriestammer, anbefaler WHO en forebyggende såkaldt kemoprofylakse med isoniazid. Når man rejser til lande med en høj forekomst af tuberkulose, anbefales der imidlertid ingen BCG-vaccine. Imidlertid kan man udføre en tuberculin-test, når han vender tilbage.

Forskere over hele verden har forsket i en årrække, så nye vacciner med succes kan modvirke tuberkuloseinfektioner. For eksempel gøres der forsøg på at øge virkningen af ​​den tidligere BCG-vaccine med en anden vaccine. En anden tilgang er at forbedre den gamle BCG-vaccine. F.eks. Har Max Planck-instituttet til infektionsbiologi udviklet vaccinen VPM 1002 og er lovende testet i kliniske forsøg siden 2008. Det indeholder også patogenstammen Mycobacterium bovis. Det genetiske materiale i disse patogener er blevet ændret, så de bedre anerkendes af det menneskelige forsvarssystem. Eksperter anslår, at otte millioner dødsfald af sådanne forbedrede sig tuberkulose vaccine kan forhindres.